Jeg kan leve LÆNGE på en træning der er gået fantastisk! I dag er ikke en undtagelse. Vi pakkede Tiësto i traileren og kørte afsted mod HIS, med planen om lidt springtræning, hvis ridehuset var tomt. Victor havde taget kameraet med, så han kunne tage lidt billeder af os.
Tiësto var lidt hidsig til start, men jeg trænede kryds på 8-taller, som fik ham til at køle ned. Det er så skønt, at jeg kan mærke fremskridt hver gang vi træner. Det kan godt være lidt demotiverende, at være slået så langt tilbage i vores form. Men motivationen kommer tilbage, når man kan køre hjem med et smil på læben 😀
Flowet er på vej tilbage
En af de ting der driller os, er flowet hen mod springet, hvor han godt . Især på relaterede afstande, hvor vi lige skal finde rytmen igen. I dag var der store fremskridt, og der var rigtig mange gode spring – også på de relaterede afstande. Banen havde jeg sat til en 80-100 cm. Det er første gang i meget lang tid at Tiësto springer en hel bane, så jeg holder det fortsat i nogle små højder. Så kan vi springe lidt højere på enkeltstående spring 🙂
Jeg glæder mig til næste springtræning. Se lidt billeder fra i dag herunder 🙂









