20190207_170311

Snøft, host og hak….. Jeg slap ikke for sygdom :(

Så blev det min tur – øv! Der har været meget forkølelse og hoste rundt omkring på det sidste. Og jeg har gjort mit bedste for at undgå det! Men så landede det hos min kæreste… Suk… Så var der ligesom ikke nogen vej uden om, og torsdag aften begyndte jeg at få ondt i halsen. Siden det har der været host, snøft og vejrtrækningsproblemer på programmet. 

Skøn træning i torsdags!

På plussiden, så nåede jeg at få en rigtig god træning med Tiësto i torsdags, inden sygdommen ramte 🙂 Da jeg kom op på HIS, havde en af ponypigerne gjort en bane klar med gymnastikspring. Så måtte jeg lige være med på T. Dog ikke på det hele, da afstandende naturligvis skulle passe 😉

Det har drillet lidt med at ride til spring ud af hjørnet. Der var lidt med balancen og styrke som skulle på plads. Derfor var torsdagens træning guld værd, med to spring skråt igennem, så jeg kunne træne 8-taller. Og det begynder virkelig at blive godt med Tiëstos balance og styrke 🙂 

Snøft snøft

Siden i torsdags har jeg hygget mig med suppe, te og varm kakao. Og ja, det lyder helt vildt hyggeligt! Men drysset med snot og ondt i halsen, så går charmen ligesom af 😉

Tiësto har sikkert hygget sig helt fint med fri og en masse foldtid. Men i morgen satser jeg stærkt på, at jeg kan ride igen. 

På onsdag har jeg planlagt at køre i skoven med Tiësto. Så kroppen skal altså til at følge lidt med! 

Og indtil da er Netflix min bedste ven 🙂 

Se min video fra sidste tur i skoven her:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om bloggen

Jeg er en bageglad kvinde på 33 år. Jeg har levet (næsten) glutenfrit siden 2015. Jeg har en rygrad som en regnorm, og falder derfor til tider i fælden – fortrydelsen kommer nogenlunde samtidig med min krops afstrafning.

Min blog indeholder reklamer og reklamelinks. Hvis du trykker på en bannerreklame eller et link, er der mulighed for, at jeg tjener penge.