20181206_183805

Ny dag = nyt fremskridt :)

Sikke en lang uge det allerede har været! Og vi er kun nået til torsdag. Suk! De sidste par dage har det virkelig været træls at være kvinde. Det var lige tid til alle kvinders værste fjende = menstruation. Normalt går jeg igennem dagene næsten uden kvaler. Jeg slipper for det mest med lidt mavekramper og måske en mild hovedpine en dags tid. Men siden natten til tirsdag har jeg været fulstændig lagt ned, så jeg faktisk blev helt syg. Så ryger motivationen virkelig i bund!

Jeg havde allerede planlagt en fridag til Tiësto i tirsdags. Så det gjorde egentlig ikke så meget, at jeg havde travlt med at pive på sofaen med panodiler og chokolade. Desværre måtte jeg lige fortsætte den stil onsdag, så det blev lige til to fridage i streg. Not cool. Medmindre Tiësto har været til et krævende stævne eller der er sket noget andet hårdt for ham, så prøver jeg at undgå to fridage i streg. Og især efter han lige har holdt fri i en hel uge i streg!

Hvorfor er min hest så sød?

Det kan du nok ikke svare mig på. Det ved jeg egentlig heller ikke om jeg kan, men jeg har et godt bud. Tiësto er i latterligt god form, taget i betragtning af at han har stået stille i en længere periode. Så det eneste problem jeg møder, når han har mere end en fridag i streg, er lidt for meget energi. Og det skal jeg nok ikke klage over. 

Han kan måske være lidt længere om at komme ordentligt i gang. Men han bliver aldrig “stiv som et bræt”, og det er jo et meget godt udgangspunkt, når man begynder at lægge schenklen til og arbejde med ham. 

Lykken er...

… Når hesten changerer (næsten) uden problemer. Og nu tænker du sikkert “hvorfor helvede kan din springhest ikke changere”. Fair nok, det tænker jeg også 🙂 Da Tiësto fik konstateret spat, kunne han faktisk slet ikke galoppere, så ondt havde han i haserne. Så han har været lidt svær i galoppen og i changementerne her i starten, da der er lidt usikkerhed. Samtidig har han bare ikke den samme fleksibilitet i bagbenene som en hest uden spat. Men træning gør mester, og Tiësto begynder at blive meget bedre.

 Vi er begyndt at træne en del med bomme, hvilket vi også gjorde i dag, og det hjælper helt sikkert på det hele 🙂

At han så ikke ville gå i traileren, da jeg skulle hjem. Ja det er en anden og meget mere træls fortælling. Jeg fokusere på det positive og glemmer lige, at jeg brugte 20 minutter på det 😉

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Om Annika

Jeg er en bageglad kvinde på 28 år. Jeg har levet (næsten) glutenfrit siden 2015. Jeg har en rygrad som en regnorm, og falder derfor til tider i fælden – fortrydelsen kommer nogenlunde samtidig med min krops afstrafning.

Jeg bor på en gård i Ølsted sammen med min kæreste og vores to katte. Til daglig er vi begge selvstændige. Vi elsker at teste nye opskrifter (både i det søde og salte køkken), som kan give en lidt hyggeligere hverdag.

Min blog indeholder reklamer og reklamelinks. Hvis du trykker på en bannerreklame eller et link, er der mulighed for, at jeg tjener penge.

Følg mig

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *