Screenshot_20181103-234220_Video Player.jpg

Mit sidste farvel til Tiësto

Det her indlæg har været mange måneder undervejs. Jeg har haft brug for tid.

2019 har været et lorte år. Bare sådan ligeud – øv. Aldrig har jeg haft et år med så mange dårlige oplevelser som dette. Alt er i virkeligheden gået galt.

Nu skal jeg passe på at jeg ikke bliver for negativ. Selvfølgelig har der også været positivt i mit liv i 2019. Men øj… Der er altså mange ting jeg godt ville have været foruden. 

Som i ved blev Tiësto skadet i maj 2019. Det har under hele forløbet været meget usikkert, om det ville være sidste stop. Jeg har fra starten sagt til dyrlægen, at hvis han ikke kunne være haltfri ridehest, så skulle vi stoppe. Tiësto var aldrig rigtig god til at være foldbums, og jeg skulle under ingen omstændigheder holde liv i Tiësto for min egen skyld vel vidende, at han ikke kunne trives. 

I slutningen af september påbegyndte jeg en rolig genoptræning af Tiësto. Han blev skridtet og senere let trav. Han holdte sig rengående i cirka 2-3 uger. Men i slutningen af oktober blev han halt igen. Her stod det ret klart for både mig og dyrlægen, at der ikke var mere vi kunne gøre for Tiësto. Derfor valgte jeg, at sige mit sidste farvel den 4. november 2019. 

Der er nu gået 5 måneder. Det er på en måde blevet nemmere. Men så alligevel ikke. Tiësto var min bedste ven i 9 år, og det rammer som en lastbil.

Tid til en pause

Jeg har hele tiden sagt, at når Tiësto blev aflivet, skulle jeg ikke have en ny hest med det samme. Tiësto var et gammelt røvhul, og jeg vidste jo godt at tiden nærmede sig. 

Og helt ærligt. Jeg har virkelig ikke lyst til en ny hest lige nu. At aflive to heste inden for 6 måneder er simpelthen for brutalt. De sidste to år jeg havde Tiësto var fuldstændig dækket af bekymringer og dyrlægeregninger. Og nu skal der bare ro på.

Flere stiller sig uforstående over for det. Men jeg har holdt en pause før, og jeg ved hvornår det er tid til at gøre det igen. Det betyder jo ikke en pause fra ridning – jeg skal bare ikke have min egen hest! 

Tid til fordybelse og nye hobbyer

Som selvstændig kan det være både en befrielse og en problem at have egen hest. En befrielse fordi man har et frirum, hvor man slappe af og glemme hverdagen. Et problem fordi man som selvstændig, ofte har en noget mærkelig arbejdsdag = mange timer på kontoret. 

Derfor forsøger jeg at se positivt på det. Det er en pause, hvor jeg kan fordybe mig i min virksomhed og bruge en masse energi på at videreudvikle. 

Samtidig vil jeg gå lidt andre veje med min blog. Jeg vil begynde at dele nogle andre ting fra mit liv. Samtidig vil jeg dele nogle lækre glutenfri opskrifter. Men jeg lover, at jeg fortsætter med at være hestetosset. Og der vil stadig komme indlæg herom.

Når tiden er inde til en ny hest, så vil jeg ikke være i tvivl. Det vil krible og krable i mine fingerspidser, når pausen har varet længe nok 🙂

Jeg håber, at i vil fortsætte med at følge med.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om bloggen

Jeg er en bageglad kvinde på 30 år. Jeg har levet (næsten) glutenfrit siden 2015. Jeg har en rygrad som en regnorm, og falder derfor til tider i fælden – fortrydelsen kommer nogenlunde samtidig med min krops afstrafning.

Min blog indeholder reklamer og reklamelinks. Hvis du trykker på en bannerreklame eller et link, er der mulighed for, at jeg tjener penge.