Så blev det juleaften! Det er der nok mange der har glædet sig til. Vi er stadig i Berlin, og vi valgte at bruge vores juleaften på en lidt anden måde. Vi lagde dagen ud med at sove længe. Derefter fik vi en dejlig brunch på hotellet. Det bedste ved at bo på hotel må nok være at spise brunch HVER DAG! 🙂
Det har været okay lunt de sidste par dage, men her juleaften er det faldet rimelig meget i temperatur. Så vi hoppede i skiundertøjet, og så havde vi ellers kurs mod Berlin Zoo!
Hvorfor er pandaer så søde?
Jeg tager sjældent i Zoo, men når jeg gør, så bliver jeg måske lidt overgearet. Okay… Meget… Jeg elsker fluffyhed, så når jeg kan se en panda, så bliver jeg altså glad.
For lige at toppe det så havde de også de sødeste shetlændere. Og en af dem var ret vild med at blive kløet. Så meget at jeg ikke lige fik taget et billede.
Ikke overraskende var der ikke særlig mange mennesker. Så det var den helt rigtige dag at tage i zoo! Dejligt afslappende (på trods af kulden) og en hyggelig dag.
Vis dette opslag på InstagramEt opslag delt af Annika Christiansen (@annika_christiansen) den 24. Dec, 2018 kl. 1.24 PST
Rolig juleaften
Efter Zoo spiste vi en sen frokost, da vi havde planlagt at springe aftensmaden over. Vi havde snakket om at tage på restaurant til aften, men valgte i stedet at hygge med film og slik. Så aftenen er blevet brugt på værelset med streaming og en god bunke af usundheder. Helt og aldeles perfekt 🙂
Jeg fik taget lidt billeder i zoo, dog ikke af alle dyr vi mødte på vejen 🙂
















Har du set min julevlog? Tjek den herunder 🙂