Jeg er absolut ikke bleg for at indrømme når mit aktivitetsniveau er minus 1000. Og det nærmer sig virkelig i disse dage! Men jeg er nok langt fra den eneste der kan finde motivationen til at ride, når det regner og blæser H E L E tiden….. Altså lige bortset fra når jeg ikke har tid til at ride – så er det naturligvis tørvejr.
Et par dage i Herning
Som så mange andre har jeg været i Herning til Dansk Varmblods Hingstekåring. Så i disse dage har jeg naturligvis ikke kunne passe min hest. Jeg var afsted for at hjælpe med en stand, men havde også et par kunder afsted, som skulle have taget video og billeder. Typisk nok blev jeg syg søndag formiddag, efter jeg havde været sløj et par dage. Så jeg måtte købe en togbillet og tage hjem flere timer før tid 🙁 Det betød så også lige 4 dages sygdom med feber, ondt i halsen og kroppen – øv!
Under hele arrangementet blev der spillet reklamevideoer på storskærmene i Boxen og Hal M. Og en af de videoer har jeg lavet i samarbejde med min kæreste! Det var en helt vanvittig fed oplevelse! 🙂
Den billigste tur... Nogensinde...
Normalt når man tager afsted på en hestemesse bliver der brugt nogle seriøse penge på ridsudstyr. Men det eneste jeg manglede var ridestøvler og ridehandsker. Støvlerne venter jeg lige med, til vi er kommet længere ind i året. Og ridehandskerne var ret hurtigt købt – jeg vidste nemlig lige præcis hvilke jeg skulle have: et par brune fra Röeckl :p
Så nu venter jeg bare på solskin og tørvejr, så vi rigtig kan komme i form til stævner til sommer 🙂
Se videoen vi lavede til Firkløverets Springakademi her 🙂 Både filmet under Hingstekåringen og som den originale.