20190121_134454

Brrr…. Det er koldt!

Det er ikke ligefrem breaking news. Men det er altså koldt… Jeg prøver at sætte pris på, at vi endnu ikke er kommet under de -5 grader… Men jeg er en frossenpind, så alt under 15 grader er egentlig for koldt 😉

Udfordringerne er mange når frosten melder sig: tør hud, tørre hove, frosne vandkar, isglat alle steder, hovbylder og hovknusninger. Jeg kunne blive ved. Det eneste positive er nok, at vi slipper for mudder, og naturen har godt af at få noget rigtig vinter, inden foråret sætter i gang. Og det er skønt at slippe for mudder! 

Jeg er tørret ud!

Min hud og læber er fuldstændig udtørret. Det var også et problem i sommers, da der var tørke. Men nu starter vi lige forfra igen. Jeg har håndcreme liggende ALLE steder. Tørre hænder er noget af det værste jeg ved. Og ansigtscreme bliver også flittigt brugt. 

Gaven til dine læber!

Jeg bruger læbepomade året rundt. Men efter den tørre sommer og nu med frosten, så har mine læber virkelig været smadrede. Jeg har aldrig før brugt en lip scrub, da jeg egentlig bare ikke har følt behovet. Men… Jeg fortryder at jeg ikke har gjort det noget før! Min læber er som en babynumse – okay, næsten.

Jeg forsøgte mig med Ecooking Lip Scrub. Den er økologisk og er ikke farligt at fordøje, skulle man få det i munden. I skrubben er der: rørsukker, abrikoskerneolie, shea butter og E-vitamin. Det hele er økologisk. 

Scrubben kommer uden tvivl til at være en fast del af min rutine!  Den kan købes hos Nicehair.dk for 69 kr. *reklame*

Dejligt med håndcreme på kontoret. British Rose fra The Body Shop
Ecooking Lip Scrub

Sne sne mere sne

Tiësto er heldigvis rimelig ligeglad med sne og kulde. Det hjælper selvfølgelig på det, at jeg har udstyret ham med et ordentligt dækken. Det er kun når det blæser med stormstyrke, at jeg holder ham inde. Eller hvis det pisser ned en hel dag. Han har nemlig ikke noget læ på folden.

Videoen er taget i mandags 🙂 

Godt med tyggetid

Tiësto får wrap på folden hver dag. Det hjælper ham med at holde varmen, og han får rigeligt med tyggetid 🙂 Wrap skal man absolut ikke spare på om vinteren 🙂 

Høkassen byggede min kæreste sidste vinter, ud af et par gamle paller. Den er super robust, så Tiësto ikke kan ødelægge den med leg. Han er nemlig lidt umulig på den front 😉 

Gode råd til vinteren

Har du gode råd til vinteren, som jeg bare skal prøve af?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om bloggen

Jeg er en bageglad kvinde på 33 år. Jeg har levet (næsten) glutenfrit siden 2015. Jeg har en rygrad som en regnorm, og falder derfor til tider i fælden – fortrydelsen kommer nogenlunde samtidig med min krops afstrafning.

Min blog indeholder reklamer og reklamelinks. Hvis du trykker på en bannerreklame eller et link, er der mulighed for, at jeg tjener penge.