Video i bunden af indlægget!
Lørdag eftermiddag kørte vi til stranden med Tiësto. Vi kørte til Tisvilde Hegn. Jeg elsker simpelthen at ride i det område. Tiësto bliver bange for bølgerne når de rammer stranden, så det kan godt være noget udfordrende for mig. Dog skulle vi ikke i vandet, da Tiësto ikke har godt af den store modstand pga. hans spat. Jeg tog dog lige et sats og hoppede op uden sadel (det har jeg dog ofte gjort på tur), men også i rebgrime. Heldigvis var han rimelig sød, så længe vi altså ikke kom for tæt på bølgerne :p
Rebgrime, tøjler og cordeo er købt hos By Strid
Men så skete det der bare ikke må ske…… Tiësto bliver bange for en powerglider (paraglider med motor), som begynder at larme rigtig meget bag en af klitterne. Han får revet sig fri af min hånd, og afsted fløj Tiësto, som var han blevet stukket af en bi. Jeg har haft Tiësto i 8 år, så derfor ved jeg også godt, at jeg ikke behøver panikke, når min hest flyver afsted i fuld galop gennem sandklitterne i Tisvilde Hegns skovbryn… Han er typen der altid kommer tilbage i sidste ende. Han hader nemlig at være alene. Men jeg blev nu alligevel lidt presset. Meget kan jo nå at gå galt. Tiësto løb først forvildet rundt, var på vej tilbage til mig, men blev så bange for glideren igen… Suk… Så han løb i fuld galop (og det gik stærkt) væk fra mig igen.
Da han er cirka en kilometer væk fra mig, stopper han op og kigger forvirret rundt. Jeg fløjter efter ham, og han sætter igen i fuld galop. Denne gang i min retning! Han galopperer afsted lige ind til han er lige foran mig. Først her stopper han brat op og lader mig tage fat i tøjlerne igen. Også stod han ellers bare der og pustede som en drage.
Det sluttede ligesom den tur til stranden… Og på en noget mere dramatisk måde end jeg lige havde planlagt eller forventet. Vi lavede et par klip hvor jeg ikke har fat i Tiësto. Så jeg finder det faktisk lidt sjovt, at han ikke stikker af her 😉
Videoen kan du se herunder. OBS! Jeg rider normalt altid med hjelm. Men da vi skulle lave denne minifilm, valgte jeg at gøre det uden hjelm.
Udstyr:
Jakke: Pfiff
Ridebukser: Olvossa købt hos Nito Rideudstyr
Rebgrime, tøjler og Cordeo: Købt hos By Strid
Støvler: ELT (Waldhausen) – købt hos Cleanhorse
Tæppe: Kentucky Horsewear – køb tæppet hos Horze *Reklame*
Staldgamacher: Veredus – Køb dem hos Horze *Reklame*